Josie's Journey

Rundt om Rajasthan!

Kaere alle forventningsfulde og elskede follow’er!

Jeg er den vaerste til at faa opdateret den her blog, men nu, hvor jeg sidder her i 35 graders varme i Sydindiens paradis-stat, Kerala, synes jeg lige i skulle ha’ en ide om hvad det er, jeg har foretaget mig siden sidst - og det er ikke saa lidt endaa!

De sidste 3 uger har staaet paa hardcore rundrejse i oerken-staten Rajasthan og et smut forbi Agra, Khajuraho og Varanasi, som alt sammen ligger i Nordindien paa hver sin side af hovedstaden, Delhi, som jeg har skrevet om tidligere.

Jeg oplever simpelthen saa meget, og jeg ville oenske at jeg kunne fortaelle jer det hele - men jeg hvis jeg nogensinde blev faerdig med det blog-indlaeg der ville tage mig smaa 100 aar at lave, ville i ikke faa det laest alligevel. Lad mig sige det saadan her; Jeg har taget 900 billeder og jeg har i gennemsnit taget 10 billeder hvert sted. Den kloge elev ville hurtigt regne ud, at det bliver til godt 90 steder. 90 fantastiske, sindssyge, angstprovokerende, hjerteskaerende og fuldstaendig vidunderlige steder, som jeg nu paa en eller anden maade skal saette ord paa. Men.. Det kan jeg ikke. Saa derfor faar i nu nogle af mine billeder - de siger nemlig det meste.

Enjoy!

Billede 1) Da min veninde Anna og jeg ankom til Delhi foerst i januar, planlagde vi i samarbejde en rejsekonsulent, en 3-uger lang tur i de byer, jeg naevnte foer, og i de foerste 10 dage skulle vi koere med en privat chauffoer, fordi vores tid var saa presset. Saa den morgen, vi skulle paabegynde vores tur, kom denne mand - Mr. Prem - og hentede os ved vores hotel. Han er det sjoveste menneske! Det foerste han sagde, da vi havde sat os ind i bilen var; “All you need in the indian traffic are 3 things. 1) A good horn, 2) Good breaks and 3) Good luck! Saa var scenen ligesom sat. 

Billede 2) Her har vi Mr. Prem i civil. “Prem” betyder “kaerlighed” paa dansk - og det er det perfekte navn til ham. Lige gyldigt hvad for nogle sindssyge ideer Anna og jeg havde, saa koerte han os bare derhen. Med tiden kom vores lille 3-kloever til at hedder “Babblu and the Rajkumaries”. Babblu er et kaelenavn for en kamel, og rajkumaries er “prinsesser”. Saa det hed vi - og saa skal vi afsted!

Billede 3) Den foerste by vi skulle besoege hedder Jaipur og er et fantastisk smukt sted. Her staar jeg i en af de utallige senneps-marker. Som Prem sagde; “My name, Prem, means love. And I love beauty - a beautiful girl among beautiful flowers. That’s what God gave us!”

Billede 4) Efter en mega lang koeretur ankom vi endelig til byen Jaipur, som ogsaa bliver kaldt “The Pink City”. Her koerer vi forbi den gamle bymur, som sammen med ALLE de andre bygninger i byen er helt lyseroede - deraf navnet!

Billede 5) Jaipur er en af de mest kendte byer i staten Rajasthan, fordi den rummer alt hvad hjertet begaerer; juveler i lange baner, tekstil-fabrikker, vidunderlig natur og ikke mindst - fantastisk arkitektur! Her ser vi “The Water Palace” som en konge engang byggede. Det linger virkelig at det flyder paa vandet!

Billede 6) “Water Palace” om natten.

Billede 7) I udkanten i byen tog vi til det gigantiske Amber Fort, som her rejser fra en bjergtop i sandsten. Utroligt hvad man kunne uden teknologi. Alle sten er fragtet paa elefant. Her boede en tidligere, muslimsk konge med sine 12 koner - en elsker fra eller til!

Billede 8) Her, fortet set indefra.

Billede 9) Total hellig style paa fortet! (Saadan her hilser man paa folk i Nordindien: Nameshde, siger man.)

Billede 10) Efter at have besoegt fortet tog vi hen og saa et gammelt observatorium, hvor foertidens astrologer hoerte til. Den her lille model viser et sol-ur, som i oprindelig stoerrelse er 10000 gange stoerre - kaempe stor! Kunne knap faa hele bygningen med paa et billede. 

Billede 11) Her sidder jeg saa foran modellen af mit stjernetegn, krebsen.

Billede 12) Noget af det man skal vaenne sig til, naar man er paa guidede ture i Indien er, at guiderne glaeder sig mest til at vise en de fabrikker, hvor de faar provosion for at logge turister hen - og siden vi jo allerede i Delhi har koebt taepper toerklaeder, var det altid lidt akavet at skulle sige nej tak til at deres gejl. Men her er vi saa gaaet i faelden, og er paa en systue.

Billede 13) De er snedige nok, de smaa indere! Nu hvor jeg havde koebt toerklaeder og taepper, saa kan de da lige snoerre mig ind i den traditionelle dress-code - nemlig denne saree. Denne maade at saette den paa, er “wedding style” - designeren havde tydeligvis andre intentioner end kun at faa fat i mine penge. Koent er det ikke!

Billede 14) Naa! Vi maa videre. Den naeste by vi skulle besoege hed.. hmm.. Det kan jeg ikke lige huske - men den var ogsaa nice! Foer vi koerte ind til storbyen, koerte Babblu os forbi en lille bitte landsby, hvor vi skulle moede denne mand, som for det foerste var bestyrer af et fantastisk smukt tempel - og for det andet, selvfoelgelig, havde han en lille, antik shop i sit hus. Og hold nu kaeft, altsaa! ALT i hans hus var daekket af alt fra gamle noeddeknaekkere til smykker, til boerne-toej, antikke aesker og, ja.. You name it! Men men.. Den var templet der var det spaendende.

Billede 15) Her er vi inde i templet, som desvaerre ude fra bare lignede en hver anden bygning. Men som i kan se, saa er der VILDT mange farver her. Alt var importeret fra forskellige lande - mosaik fra Japan, juledekorationer fra Kina, fliser fra Belgien, Skandinavisk marmor. Crazy!

Billede 16) Templet igen. 

Billede 17) Den naeste by vi skulle besoege, hedder Jaisalmer! En meget majestaetisk by, som dette fort beviser. Anna og jeg havde ellers faaet lige rigeligt fort i de andre byer - men det her var noget for sig. Det lignede simpelthen et kaempe sandslot! I kid you not - man kunne ikke se, at det var en bygning paa afstand. Vildt! 

Billede 18) Inde paa fortet var 7 templer, hvoraf vi besoegte det ene. Vores guide havde en meget.. loessluppen termonologi, lad os sige det saadan. Og han fortalte os bl.a. en sjov historie om disse skulpturer, som var indhakket i templets mur. Templet var lavet af mat sandsten, men hvis man roerte ved stenen, blev den helt gylden. Og her - den ENESTE skulptur i templet, der var gylden - er selvfoelgelig kvinde-kroppen. Afsloerende, smaa indere!

Billede 19) Yeeeah! Om aftenen, efter alt for meget fort, skulle vi paa KAMEL-SAFARI - eller, Babblu-safari. Da jeg jo har vaeret i Sydafrika hvor jeg red paa vilde bjerg-heste, havde jeg laert hvordan man tacklede angsten! Og det var VILDT sjovt! Rimelig bumpy, men sjovt!

Billede 20) Har du nogensinde anskuet verden fra ryggen af en kamel?

Billede 21) Efter at ha’ reddet godt 20 minutter paa kamelen, kom vi til de smukkeste sandbanker, hvor vi skulle se solnedgangen. Idyllisk!

Billede 22) Naeste destination var Jodhpur, som ogsaa bliver kaldt “The Blue City” - grundet alle de blaa bygninger bag mig. Sidder ved - guess what - endnu et fort!

Billede 23) Man maa vende sig til at folk vil tage billeder af en - saa mig og Anna lavede altid en deal; I tager billede af os, vi tager billeder af jer! Her en flok smukke og generte kvinder - en random guy der sneg sig ind i billedet!

Billede 24) Som sagt vi Anna og jeg alt for meget fort til sidst, saa vi maatte finde paa noget alternativt - og her i Jodhpur sad en astrolog, som kunne laese vores fremtid i vores haand. Vi var ret skeptiske - men han var .. SINDSSYG! Han lavede en noejagtig profil af min personlighed, og hvad han spaaede om min fremtid kan jeg selvfoelgelig ikke vide om er sandt, men han var skraemmende god. 

Billede 25) Paa vej ud fra fortet saa vi pludselig denne gruppe af skoert-paaklaedte maend, der dansede den sjoveste, indiske dans - de var aaenbart ved at skyde nogle scener til en Bollywood-film. 

Billede 26) Inden vi skulle videre til naeste by, koerte vi forbi en lille landsby, hvor denne kvinde - sammen med sin meget lille soen - syede de her taepper. 

Billede 27) Kvinden fra landsbyen laerte mig nogle tricks til hvordan man bedst fik vandet us af sit toej - saa der var store vaske-dag paa hotellet for mig og Anna! Babblu var ret imporneret, og som han sagde: ” That is not rajkumari-style. Rajkumaries don’t work!”

Billede 28) Paa vej til byen Agra, havde Babblu en lille overraskelse i aermet - nemlig “The Monkey Temple”, og her staar “Babblu and the Rajkumaries” saa ved indgangen til abe-templet.

Billede 29) Aberne var helt tamme, og kom fredeligt hen og tog noedder og frugt fra haanden… i starten!

Billede 30) .. Efter noget tid blev de lidt vildere.. 

Billede 31) Og pludselig sidder de fan’me paa ryggen af dig! AAAAAAAAARG!

Billede 32) Saa kom vi endelig til byen Agra, som huser det ikoniske Taj Mahal, som er det her kaaaaempe palads! Det er virkelig, utrolig flot - men ogsaa vildt overvaeldende. Det er svaert at tage stilling til hvordan man lige angriber det. Men billeder kan man altid tage! 

Billede 33) Efter Agra maatte vi sige farvel til Babblu og klare os sig paa resten af rejsen. Selvom det var lidt angtprovokerende selv at skulle finde rundt i de meget kaotiske byer, saa var det ogsaa lidt spaendende. Her sidder jeg i min lille, bitte koeje i nattoget fra Delhi til byen Kajuraho. Paa et landkort minder afstanden maaske om turen fra Aarhus til Koebenhavn - men turen tog 15 timer!

Billede 34) Kajuraho betyder “Byen af palmer” - og det var i sandhed hvad det var. Det var den foerste by siden vi ankom, hvor solen skinnede ubetinget, og det var SAA skoent! Vi besoegte en tempel-park som rummede intet mindre end 21 udsmykkede templer.

Billede 35) Her poserer jeg ved indgangen til en af de mange templer!

Billede 36) Selvom de mange templer ser virkelig flotte ud, saa har de nogle ret nasty udsmykniger - bl.a. den her, som… siger sig selv. Det var en gammel konge der ikke mente at befolkningstallet i Kajuraho var hoejt nok, saa derfor udsmykkede han templerne med de her erotiske figurer, for at .. hmm, inspirere folket. Hvor hesten kommer ind i billedet, kan jeg ikke forsvare.

Billede 37) De fleste indere er hinduister, og i hinduismen har de intet mindre end 2020 guder - saa Anna og jeg har liiiidt svaert ved at finde rundt i dem. Men en har vi dog faaet styr paa - nemlig elefant-guden Ganesha, som jeg her stolt viser frem. Ganesha er guden for held - saa naar vi har haft svaert ved noget i Indiens kaos, har vi danset en sejrsdans for Ganesha, og saa gaar det hele!

Billede 38) Efter tempel-turen tog en guide os med ud i den landsby, hvor han boede - og det var dejligt med lidt mindre turisme, og lidt mere autentisk! Her er vi inde i hans hus.

Billede 39) .. Altsaa.. Naar man har sagt autentisk maa man ogsaa sige.. skrald! For saten hvor er de godt nok klamme, nogle gange. Jeg har endnu ikke set en offentlig skradespand, og noget tyder paa, at jeg heller ikke skal regne med det. Iw! (Bag mig staar en hellig ko og aeder det.)

Billede 40) Vi besoegte den lokale skole, hvor nogle af eleverne loeber rundt og holder frikarter. Jeg troede jeg havde set det meste paa den skole hvor jeg arbejdede i Stdafrika - men det her skrabede godt nok bunden. Ungerne havde ingen stole, ingen borde - kun kolde, graa cement bygninger med kun en tavle!

Billede 41) Her staar Anna paa den lokale markeds-plads i Kajuraho.

Billede 42) Efter Kajuraho tog vi toget videre til den hellige by Varanasi, hvor vi besoegte dette hellige sted, Sarnath. Efter sigende skulle det vaere her, Buddha holdt sin foerste praediken efte ha’ faaet sin aabenbaring under.. et eller andet trae. Hehe. (Jeg laver tegnet for “preaching”)

Billede 43) Aah ja, vanvittige Varanasi. De fleste tager til Varanasi for at opleve Ganges floden, som er meget hellig for hinduister. En aften var vi henne og se en ceremoni.

Billede 44) .. 5 minutter efter stroemmede det til.

Billede 45) Den naeste morgen i Varansi efter at ha’ set Ganges floden fra land-siden, skulle vi opleve den fra vand-siden, og derfor skulle vi vildt tidligt op for at naa solopgangen. I bedste indiske stil, havde vores guide ikke lige faaet koordineret turen med en chauffoer, saa derfor maatte vi tage en cykel-taxa derned - som er beregnet til inder-rumper, og derfor var turen noget crazy for os to nordiske vikinger, der sad halvt ude over saedet.

Billede 46) Saadan saa byen ud set fra Ganges. 

India - Insane or incredible?

Kaere alle i Danmark.

Jeg sidder lige nu i den gamle bydel af Dehli i Indien paa det lille hotel, Kwality, som Anna Liv og jeg har boet paa, siden vi ankom for et par dage siden. I denne lille lounge staar der ca. 8 uniformerede hotel-assistenter og haenger. De ser ud til at kede sig, og er slet ikke lige saa begejstede for denne levende by, som jeg.

Flyveturen fra Koebenhavn-Istanbul og Istanbul-Dehli gik udemaerket. Det var nok ikke rigtig gaaet op for mig, at jeg var paa vej afsted, saa uden videre overvejelser fulgte vi bare direktioner og saa til, at Indien naermede sig med hastige skridt.

Efter de mange timer i luften, landede vi endelig i byen Dehli.

I den rejsepakke vi havde koebt gennem Jysk Rejsebureau, var vi blevet lovet, at der ville vaere en chauffoer, der ville hente os naar vi landede - men som frygtet, stod vi der, helt lost in india! Fortvivlede gik vi rundt i lufthavnen og maatte til sidst spoerge en mand, der stod og snakkede i telefon ved opsamlings-punktet til hjaelp. Han var venligheden selv og efter blot et par minutter havde han ringet til vores bureau og fik sendt en chauffoer ud for at hente os. 

Efter 20 minutters ventetid staar der pludselig en moerk-gloedet mand ifoert en gul skjorte og en vest, der ligner et haandklaede, og den er deakket af glimmer. Han ser lettere forvirret ud, men af bar lettelse bryder Anna og jeg ud i hoejlydt latter, men allerede inden vi er kommet paa benene er han ude af doeren. Med rygsaekkene haengende halvt over skulderen og alt vores andet haben-gut, halser vi efter ham. Der er en taet taage og det er halv-koldt. 

Den lille bil vi skulle koere i var betrukket med hvide stik-saeder og i forruden stod der hellige figurer og et billede af en kvinde. Rattet sidder i den “forkerte side” og da han saetter gang i det lille koeretoej, raekker baade Anna og jeg ude efter selen, og det gaar ganske fint, indtil vi opdager, at der intet er at saette selen fast i. Idet vi forlader lufthavnsomraadet, bliver taagen taettere og chauffoeren saetter katastrofe-blinket paa, men saetter farten gevaldigt op. 

Der hersker en kaotisk stemning, jeg sjaeldent har oplevet. Flere hundrede mennesker gaar frit rundt paa vejene, ingen markeringer af vejbaner, en masse biler, cykel-taxaer og smaa koeretoejer kaldet “tuk-tuk”s myldrer rundt og alle vil frem! Jeg tror jeg saa doeden i oejnene et par gange paa den tur. Alle dytter som sindssyge, og inde paa de smaa strikkede saeder sad Anna og jeg og klamrede os til vores ufunktionelle seler, men vores chauffoer op til flere gange overhalede bilister i modkoerendes vejbaner.

Da vi endelig naaede hotellet var jeg lige saa lettet, som da jeg havde sprunget bungee-jump i Sydafrika. Vaerelset var lille, og selvom sengene er for korte og toilettet vrimler med karkelakker, er det vores ypperste safety-zone. 

Mit foerste indtryk af den hektiske by efterlod mig med et stort spoergsmaal, som den foelgende dag skulle afgoere for mig; India - Insane or incredible?

Baade Anna og jeg var meget i tvivl om hvordan vi skulle angribe byen, men efter mange overvejelser sneg vi os endelig ud fra hotellet en gang ved middagstid. Vejret var mere klart, men luften tyk af stoev. Gaderne er domineret af meand og de glor! Vi undgaar oejnkontakt i frygt for et venligt smil bliver misforstaaet. 100 meter fra vores hotel ligger det lille kontor, hvor Jysk Rejsebureau har deres Indiske kontakter, og efter en rimelig angstprovokerende gaatur, naaede vi endelig derhen og blev moedt af vores indiske kontaktperson, Rene, som havde planlagt en rundtur i byen for os. Vi hilste paa vores tour-guide, som var en lille chubby-faced mand med et mere vestligt outfit end de fleste maend vi hidtil havde set. Chauffoeren var hoej og ranglet, og lignede lidt den pirat fra “Pirates Of The Carrebean” der hele tiden taber sit oeje. 

Da chauffoeren koerer ud paa vejen forklarer guiden kort, hvad vi skal se og hvor vi skal hen. Han virker meget professionel og bortset fra han heftige indiske accent, snakker han flydende engelsk. Vi er meget trygge, men pludselig vender han sig om og kigger paa mig og siger; “You are very attractive!” Helt forfjamsket smiler jeg lidt akavet og siger tak. Han nikker, saetter sig til rette og fyrer op for byens historie. Den foerste time hoere jeg naermest ikke, hvad han siger, fordi jeg er tryllebundet af alle de forbi-passerende. De overvaeldende indtryk kaempe om min hjernekapacitet og by-billedet aendres konstant. 

(Cykel-taxa’er og de smaa gule “tuk-tuk”)

De foerste stop paa ruten er ved det kaempe Red Fort og The India Gate, som er et mindested for faldne soldater fra 1. Verdenskrig. Oppe fra gaten og et par kilometer ud af byen, strakte sig en lang og helt lige vej, som foerte ned til et omraade med en masse politiske bygninger. Her var trafikken struktureret, og ude i siden af vejen stod soldater med de vildeste maskingevaerer. Bygningerne var helt enorme og var helt fra koloni-tiden, og dermed britternes vaerk. 

(Palads til tidligere dronninger. Et sted befolkningen moedte de kongelige, omkring The Red Fort)

(Politiske bygninger.)

Fra de dramatiske bygninger koerte vi videre ud i en meget frodig del af den nyere bydel, hvor vi skulle besoege et autentisk mindested for den indiske far, Mahatma Gandhi. Det var en park opfoert for at aere hans minde, og det var her han levede de sidste dage foer han blev myrdet. Der var en saerlig fred over den lille minde-park, som gjorde at man mest af alt gik rundt i stilhed og sugede til sig.

(Stedet hvor Gandhi blev myrdet i minde-parken)

(Gong-gong’en for “Verdens Fred” i Gandhi’s mindepark.)

Videre gik turen nu til et tempel i den syd-oestlige bydel - Lotus Templet. Omraadet var ret beskidt, da det primaert var et slum-kvarter og trafikken blev igen kaotisk. Men da vi koerer ind af nogle smaa bumlede veje, aabner der sig et lille paradis af groenne plantager, blomster spaekkede stier og horder af mennesker der enten er paa vej veak fra eller hen imod den smukkeste bygning, jeg laenge har set. Et mat, perle-hvidt arkitektonisk viduner af et tempel, som rejser sig fra jorden noejagtig som en lotus-blomst ville goere det, fryder oejet. Af respekt og religioes kotume, maa vi smide skoene, og barfodet trippe op af de kolde marmor-trin til templets indgang. I hold blev vi lukket ind i den simpe, men stadig overvaeldende bygning for at sende i en lille tanke til Danmark. Templet blev bygget i navnet af et nyt budskab; at det skulle huse alle mennesker, uanset deres religioese overbevisning.

(Lotus Temple)

Da vi listede ud fra templet igen, blev vi moedt af en rand af mennesker, som stod klar med deres smaa digital-kameraer for at tage billede af mig og Anna. “PLease ma’am, let me take a picture!” Vores lille guide grinede af os som vi stod der og badede os i V.I.P.-foelelsen og sagde efterfoelgende; “That is what I told you. You have a Bollywood-face!” 

Selvom dagen allerede havde vaeret rimelig event-fuld, koerte vores taalmodige guide/driver team os ind i et bazar omraade, hvor det snart skulle gaa grueligt galt (- for mit dankort!)
Nede i en lys kaelder, bliver 2 glasdoere aabnet for os, og med en soelle intention om et hurtigt kig, bevaeger vi os ind i en farverig butik, hvor der i stakke-vis ligger toerklaeder paa mange hundrede hylder. Som de eneste kunder bliver vi straks tilbedt af de 7 unge saelgere, der hurtigt faar os placeret paa smaa polstrede baenke klar til indisk toerklaede-modeshow. Efter en times fra- og tilvalg af de smukke og bloede kashmir-klaeder, troede vi at vi havde faaet stimuleret deres salgs-gejst som 2 gavmilde turister - men som ekstrem sucker af en tydeligvis meget effektfuld, indisk carme, starter endnu et show af fremvisninger af nu sengetaepper, betraek, kjoler, sari’er - you name it!

Indtil nu var vi blevet serviceret af en flok meget unge maend, men da de foerst havde faaet os logget i deres kashmir-faelde, kommer ejeren ud fra et bag-lokale -  en tandloes, hvid-haaret mand - som overlegent overtager alle handler. En skraemmende dygtig saelger og samtidig en fantastisk underholdende og hjerte-varm mand, som fik prakket mig intet mindre end 4 kashmir toerklaeder, 1 senge-taeppe og en stor plaid paa. Av mit dankort!

(Saelger i toerklaede-paradiset!)

Mens de mange rupies hurtigt tjekkede ind paa taeppe-krejlernes konto, tjekkede min kvittering meget langsomt ud. “Indian technology”, sagde en af de nu meget smilende assistenter. Den gamle tandloese mand var kvik nok til at ta’ baade Anna og mig i haanden, fordi vi da lige hurtigt skulle naa at hilse paa hans aeldre bror, som “boede” paa den anden side af butikken. Hvad vi i vores svage oejeblik ikke lige havde regnet ud var selvfoelgelig, at broren ikke “boede” inde paa den anden side, men istedet havde en butik paa den anden side. I frygt for respektloes adfaerd, fulgte vi med ind i endnu en farllig hule af indiske skoenheder.

Vores nye saelger-ven, som tiltalte os “my children” og sig selv “your uncle” havde en fantastisk timing i forhold til praesentationerne af hans kostbare taepper, som denne butik var fuld af.

“My children. Relax a bit now, have a cup of tea, and let your uncle tell you a little story. Me, myself, I am the head of the family, and after me comes.. the GOAT! (Han spaerre oejnene op og hiver et lamineret billede frem af en ged.) “From the goat, families all over the Kashmir produce these beautiful, hand-made carpets! - SLAM! siger det, og en assistent folder et stort gulvtaeppe ud.

Med et alt for aabent sind suger vi de floejsbloede farver til os, og et efter et foldes de haandlavede vidundere ud. Den kaere onkel skruer op for charme-offensiven og hiver nogle patetiske argumeneter ind over for lige at toppe vores koeber-trang med lidt daarlig samvittighed. Da vi efterhaanden er pakket ind i taepperne, staar rupies-tegnene klokke-klare i oejnene paa vores sealger-onkel, hvis smil minder mig om en blanding af en indisk julemand og en alt for rutineret kraemmer-sjael. Selvfoelgelig giver vi efter og koeber to taepper som selv synes er til “good price”.

(Onkels assistenter i taeppe-land.)

Adrenalin og traethed banker rundt i vores roede kinder mens moerket er ved at leagge sig over Delhi. Som et sidste lille ekstra indslag, holder chauffoeren ind til siden, foran et kaempe Aladin-agtigt tempel, som i modsaetning til Lotus templets fine, hvide traek, er fuld af taarne, farver og statuer af de forskellige hiduistiske guder. Her traadte vores guide virkelig i karakter og foerte an, barfodet ind i det lille palads. Vi fik en fin, historisk introduktion af de vigtigste guder og da vi naaede hen til guden for hen og lykke, elefant-manden Ganesh, fik vi en flot roed prik i panden.

(Aladin tempel mit i byen.)

Ny-frelste, med roede prikker i panden gik turen endelig hjemad mod hotellet - bortset fra at vores chauffoer  pludselig var vaek. Den lille guide blev mere og mere hidsig, og da chauffoeren endelig dukkede op, skal jeg lige love for at der kom kog i de indiske gryder. Mens Anna og jeg proevede at holde vores latter tilbage, raabte og skreg de to indere af hinanden, og mest af alt loed det som de tegne-seriefigurer paa speed. Da vi naaede op til hotellet passede det os fint at staa af, da boelgerne trak op til verbal-tsunami.

Inden vi gik i braedderne paa hotellet, i vores alt for korte senge, bevaegede vi os paa egen haand ud for at finde noget vand og en resturant. For soelle 21 kr. fik vi et overddadigt maaltid og blev serviceret af en tjener, der laerte os at sige “dahnywad” - tak, paa hindi.

Og for denne utrolige dag, siger vi: dahnywad!

Indian status so far: Incredible! .. and a little insane!

(Paa hotellet, hvor jeg sidder jeg og skriver dagbog om den vilde dag, i alle mine ny-indkoebte, indiske taepper.)

IND-I-EN anden verden!

Kære alle. Med frygt for at jeg er lige så dårlig til at opdateret min blog, som da jeg rejste til Sydafrika, vælger jeg nu alligevel at opdatere destinationen og fortællingerne, da der officielt er final countdown, til jeg sætter mine ben i Indien.

Sammen med min veninde Anna Liv, skal jeg være afsted fra d. 4. januar til d. 21. februar i Asiens smukke omgivelser og få en masse nye oplevelser. 

Vi lander i New Dehli, hvor vi skal være på ubestemt tid. Målene er at få set The Taj Mahal tempel i byen Agra, opleve ligbrændinger ved Ganges-floden i byen Varanasi, på kamel-safari i Rajasthan, en tur helt syd på til Keralas idylliske strande, finde lidt sjæle-fred på et kur-sted i midt-Indien, omkring Goa og en tur til Bollywood i Bombai, hvor vi så flyver hjem fra.

(Kortet over Indien)

Med et lidt mere pakket program for denne rejse, regner jeg ikke med at have lige så meget tid til lange beretninger. But stay tuned - you never know what pops out of Asia!